Padel bat fra Tempo
Vores produkter er udviklet i tæt samarbejde med nogle af verdens bedste producenter. De er designet i Danmark og håndlavet i padelsportens mekka, Spanien.
Vi er klar til at hjælpe
Kontakt os når som helst på info@tempopadel.com
Er jeres bat virkelig håndlavede, og i Spanien?
Ja, det kan du tro. Alle vores produkter er håndlavede i padelsportens mekka, Spanien. Vi har et tæt samarbejde med to forskellige leverandører, afhængigt af modellen af vores padelbat. Dette samarbejde med mindre, lokale leverandører giver os en unik fleksibilitet og et øget fokus på kvaliteten af det endelige produkt. Dette er noget, vi lægger stor vægt på, og vi prioriterer det højere end store mængderabatter og billig arbejdskraft, som man kan finde i Fjernøsten.
Hvor lang leveringstid skal jeg forvente?
Da Tempo ikke er vores fuldtidsbeskæftigelse, kan vores tid fra tid til anden blive optaget af arbejde, familie og padelkampe. Derfor kan der godt opstå en dags ekstra leveringstid i forhold til, hvad der normalt forventes fra en større dansk webshop. Når det er sagt, arbejder vi som udgangspunkt efter følgende leveringsbetingelser: Forsendelse af varer sker med vores foretrukne fragtfirma, GLS.
Vi leverer til den nærmeste GLS pakkeshop.
Ordrer, der er placeret inden kl. 11.59, sendes som udgangspunkt ud samme hverdag. Ordrer, der er placeret efter kl. 11.59, eller i weekender/helligdage, sendes ud den næstkommende hverdag.
Kontakt os på info@tempopadel.com, hvis du har spørgsmål til leveringen.
Samarbejder i med spillere, centre og om events?
Absolut! Vi er selv iværksættere med en stor passion for padel, og vi er altid åbne for gode og innovative idéer. Det gælder både for samhandel, samarbejder (collabs), events, stævner eller sponsorater. Vi ser muligheder i alt og er altid interesserede i at udforske nye veje. Så har du en idé, et projekt eller et forslag, tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan vende mulighederne.
Desuden anbefaler vi, at du holder øje med vores Instagram, hvor vi løbende annoncerer events og turneringer for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi gør dette, fordi vi elsker sporten og det fællesskab, de venskaber og bekendtskaber, der opstår, når spillere mødes. Padel er mere end bare en sport for os; det er en måde at bringe mennesker sammen på, og vores helt store passion.
Tempo Padel: Premium Padel bat til alle
Vores rejse startede i år 2020. Et underligt år med pandemi, lockdowns, hjemsendelser og alt for lidt sport. Alligevel var det også året, hvor vi blev fuldstændig fanget og forelsket i den mest blomstrende sportsgren i verden, padel. Den store passion for sporten bragte vores hold af founders sammen, og vi blev enige om at skabe Danmarks første premium paddel brand, Tempo. Et brand med danske værdier, produktion i Europa, og fokus på kvalitet frem for alt.
At sprede kærligheden til sporten
I Tempo elsker vi padel. Vores kærester vil måske endda sige lidt for meget. Men vi er padel spillere, og vi startede denne rejse på grund af vores store passion for sporten. Vores ambition er at sprede kærlighed for padel ved at udstyre andre spillere med højtydende udstyr til overkommelige priser. Vi ønsker at opbygge et stærkt fællesskab af spillere og bidrage positivt til væksten af den smukke sport.
Produceret i verdens padel mekka, Spanien
Spanien er verdens padel mekka. Spanien er verdensmestre i sporten og muligvis også i produktion af padel bat. Derfor er alle Tempo's padel bat naturligvis også produceret i Spanien. Vi samarbejder tæt sammen med en familieejet fabrik, som i generationer har produceret padel bats til spillere i hele verden. Tempo's co-founder Julian er selv fra Valencia, og derfor er sprog- og kulturbarriere intet problem i samarbejdet.
Ingen mellemmand sikrer overkommelige priser
Det faktum at Tempo er et direct-to-consumer brand gør, at vi kan levere en rigtig høj kvalitet til en fair pris. Højtydende premium padel bat med skandinavisk sjæl findes der ikke mange af, og ikke i den prisklasse hvor vi arbejder. Det synes vi godt om. For nok er vi spillere, men vi elsker også nyt udstyr - specielt når prisen er rimelig.